En ghetto er et område, hvor jøder i især kristne lande er blevet tvunget til at bo. Ghettoerne var trange og overfyldte og ofte omgivet af en mur, hvis porte blev låst om natten.

Faktaboks

Etymologi
Ordet ghetto stammer fra bydelen Ghetto i Venezia, enten af italiensk getto 'støberi' eller af hebraisk ghet 'afsondring, adskillelse'.

Ordet ghetto blev først brugt om det jødiske kvarter i Venedig, hvorom der i 1516 blev rejst en mur; kvarteret lå nær et støberi, getto.

Institutionen er ældre end navnet og bl.a. en følge af det 4. Laterankoncil i 1215.

Brugen af betegnelsen ghetto i dag

Betegnelsen bruges nu mere generelt om fattige bydele, som domineres af en bestemt befolkningsgruppe; i USA fx om Harlem i New York, der ligesom tilsvarende kvarterer i Chicago, Detroit og andre storbyer er domineret af en fattig, sort befolkning.

Tidligere kaldte man særligt socialt belastede boligområder i Danmark for ghettoområder; siden 2021 har man i stedet brugt benævnelsen parallelsamfund.

Jødiske ghettoer i Danmark

I Danmark er forskellige boligkvarterer, først og fremmest i København, før i tiden blevet betegnet som ghettoer, fx kvarteret omkring Vognmagergade i Københavns centrum der fra ca. 1880 til begyndelsen af 1. Verdenskrig var domineret af jøder indvandret fra Østeuropa.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig