Lotus-sutraen er mahayana-buddhismens populæreste sutra, der formentlig stammer fra det 1. århundrede før vor tidsregning.

Faktaboks

Etymologi

sanskrit Saddharmapuṇḍarīka-sūtra 'Den sande læres lotus-sutra'. (Lotus-planten er symbol på renhed, idet den vokser i dynd, men blomstrer over vandet i ren pragt).

Den kendteste version er oversættelsen fra sanskrit til kinesisk begået af Kumarajiva i 400-tallets begyndelse og siden udbredt i Kina, Korea og Japan. Teksten belyser identiteten mellem den kosmiske buddha, Vairocana Buddha, og de historiske manifestationer af ham. Samtidig forkynder den udfrielse fra genfødsler for alle, blandt andet ved recitation af sutraen, men også mange andre muligheder.

Fra den kinesiske Tiantai-skole i 500-tallet har sutraen bredt sig til de japanske retninger Tendai i 800-tallet, Nichiren-buddhismen i 1200-tallet og frem til 1900-tallets nye religioner, for eksempel Soka Gakkai og Rissho Kosei Kai.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig