Nihongi, også kaldet Nihon Shoki, er, sammen med Kojiki, en vigtig kilde til den japanske religion shinto. Værket er fra 720 og begynder med Japans skabelse og slutter med kejserinde Jito (686-697).

Faktaboks

Etymologi

Ordet betyder 'Japans krønike'.

Også kendt som

Nihon Shoki

De første to dele vedrører den mytiske fortid og de resterende 28 dele beskriver Japans historie fra Jimmu Tenno, den første legendariske japanske kejser, indtil kejserinde Jito.

Dette officielle historiske værk er forfattet på klassisk kinesisk og indeholder i højere grad kejserhusets historie end Kojiki (fra 712), som til gengæld rummer mere mytestof end Nihongi.

Nihongis særpræg er, at værket indeholder mange varianter, hvilket afspejler den japanske statsdannelses baggrund i flere mindre kulturer.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig