Rinzai-zen er en af de tre hovedformer af zenbuddhisme, der kom fra Kina til Japan. De andre er Soto-zen og Obaku-zen.

Faktaboks

Etymologi

Ordets første led er japansk Rinzai, efter kinesisk Linji, der er navnet på sektens kinesiske grundlægger, en munk fra Tangdynastiet.

Rinzai-zen blev i Japan grundlagt af munken Eisai (1141-1215). Den lægger i sin meditationsform vægt på den pludselige oplevelse af erkendelsen eller oplysningen, satori, formidlet gennem brug af gådespørgsmål, koan, og gennem kunstformer, herunder også for eksempel havekunst og kampkunst. I rinzai-zens historie er mesteren Hakuin (1685-1768) en nøgleskikkelse. I moderne tid er den mest kendte rinzai-mester Shin'ichi Hisamatsu (1889-1980).

Da omfanget af den buddhistiske medskyld i krigspropagandaen op til og under 2. verdenskrig blev kendt i 1990'erne, blev Rinzai-zen specielt anklaget, mest fordi det tog lang tid, inden retningen erkendte sin skyld og bragte en undskyldning i 2002. Soto-zen undskyldte allerede i 1992.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig