Faktaboks

Shinran
Født
1173
Død
1263
Shinran

Shinran.

Af .

Shinran var den japanske grundlægger af Jodoshinshu, den største retning inden for moderne japansk buddhisme.

Som ni-årig blev han munk og tilbragte derefter 20 år på bjerget Hiei, men fandt ingen frelse i den etablerede tendai-buddhisme. Efter en vision blev han tilhænger af Honen, hvis lære han radikaliserede ved at hævde, at selv det at sige "æret være Amida Buddha" (nembutsu) er Amidas virke, ikke menneskets.

Da amidismen blev bandlyst i 1207, blev Shinran sendt i eksil i det nuværende Niigata og giftede sig, hvorved han definitivt brød med munketilværelsen. Han drog til Kanto-området nord for Tokyo, hvor han skrev sit hovedværk, Kyogyoshinsho. Først i 1234 vendte han tilbage til Kyoto, hvor han skrev breve til menigheder og salmer på japansk, ikke kinesisk, som ellers var det religiøse sprog. Blandt Jodoshinshu-tilhængere er Tannisho, en samling af hans udsagn ved disciplen Yuien, det vigtigste skrift.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig