Haredisk jødedom er en betegnelse for den mest konservative form for jødedom; den kaldes ofte ultraortodoks jødedom. Tilhængerne af haredisk jødedom, som betegnes haredim, udgør ikke en enkelt, monolitisk bevægelse, og der er en vis spændvidde med hensyn til praksis. Overordnet er haredi den mest konservative fløj inden for hasidisk jødedom.

De harediske jøder udgør en stor og voksende gruppe; familierne får ofte mange børn, så antallet vokser med 4-6 procent årligt. I Israel, hvor haredim udgør godt 10 procent af befolkningen, er de undertiden kommet i konflikt med det omgivende samfund pga. deres meget strenge fortolkning af Torahen. Nogle haredim insisterer på et kønsopdelt samfund, hvilket har ført til sammenstød i gadebilledet, fx på offentlige busser.

Efter Israel lever de største grupper af harediske jøder i USA og Storbritannien.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig