Hellenistisk jødedom er den del af jødedommen i hellenistisk-romersk tid, som har efterladt sig skrifter på græsk, først og fremmest skrifter af Filon fra Alexandria og Josefus. Dertil kommer Septuaginta, som er den græske oversættelse af Det Gamle Testamente, og apokryfe gammeltestamentlige skrifter som Makkabæerbøgerne, Siraks Bog, Judits Bog, Tobits Bog og andre.

Hellenistisk jødedom kan ses beskrevet i modsætning til judaistisk eller hebraisksproget jødedom (jf. fx Apostlenes Gerninger, 6,1); i bredere forstand betegner hellenistisk jødedom de dele af den antikke jødedom, der menes at være påvirket af hellenistisk sprog og tankegang i betydningen ikke-jødisk eller ikke ægte jødisk tradition. Datidens hellenistiske jøder, fx Filon og Josefus, ville dog nok selv hævde, at de gav deres jødiske kultur et ægte jødisk udtryk.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig