Rabbinsk litteratur er nedskrevne diskussioner og afgørelser angående fortolkninger af den bibelske lovgivning inden for jødedommen. Oprindelig blev fortolkningerne kun videregivet i mundtlig form, men omkring 500 blev de nedskrevet og betegnet Talmud. I 1500-tallet udarbejdede Josef ben Efraim Karo værket Shulhan Arukh, en lovkodeks, der bygger på tidligere fortolkninger. Både før og efter har der været talrige reaktioner fra rabbinere på den praktiske udlægning af loven.