• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Shang Yang

Oprindelig forfatter BenNi Seneste forfatter Redaktionen

Shang Yang, død 338 f.Kr., kinesisk tænker og politiker. Han har lagt navn til værket Shang Jun Shu (Fyrst Shangs Bog). Ifølge hans tilhængere lagde Shang stor vægt på fa, der her skal forstås som både straffeloven og det objektive normkompleks, den hviler på. I Qinstaten indførte Shang økonomiske reformer og et politisk system baseret på belønninger og strenge straffe. Shang blev senere mistænkt for oprørsplaner og henrettet.