Zhai, (kin. 'faste'), fællesbetegnelse for den særlige adfærd, hvorved man i det gamle Kina etablerede en form for personlig renhed som forberedelse til mødet med guderne i rituelle handlinger, herunder specielt badning, seksuel afholdenhed, afståen fra at spise kød og mental fokusering. Mere specielt bruges udtrykket fx om måltiderne i buddhistiske klostre og om vegetarisk diæt og madkunst i almindelighed samt om de omfattende kollektive ceremonier af samme type som de daoistiske jiao-ceremonier, der udføres af buddhistiske munke eller daoistiske præster på lokalsamfundenes vegne.