Lektionar, (afledt af lat. lectio 'læsning', af legere 'læse'), liturgisk bog, som bl.a. indeholder den katolske messes og tidebønnernes bibelske læsninger, responsoriesalmer og alleluia-vers. Under messen anvendes lektionaret s.m. missalet; se også evangeliar.