Gefion

Gefion er en gudinde i den nordiske mytologi. Hun er asynje, dvs. af asernes slægt.

Den eneste myte om Gefion kendes dels fra skjalden Brage Ragnasdropa, dels fra Snorri Sturluson (i Snorres Edda fra 1200-tallets begyndelse). Da Odin havde bosat sig i Odense, sendte han Gefion ud for at lede efter land. Hun kom til kong Gylfe i Sverige, der gav hende løfte om så meget land, som hun kunne pløje på et døgn. Med fire okser som forspand (ifølge Snorre hendes egne sønner med en jætte) pløjede hun det nuværende Sjælland ud af Sverige, hvorved søen Mälaren blev dannet. Hun trak landstykket ud i havet og placerede det i nærheden af Fyn. For en moderne betragter ville det ud fra søens udstrækning forekomme mere sandsynligt, at det skulle dreje sig om søen Vänern. Snorre kalder søen for Logr, og der er tradition for at opfatte den som Mälaren.

Snorre omtaler, at Gefion blev gift med Odins søn Skjold, den første konge i Lejre