Høder er i nordisk mytologi Odins blinde søn.

Faktaboks

Etymologi
Ordet Høder kommer af oldnordisk Hǫðr, oprindelig 'kriger'.

I Snorres Edda fortælles, hvorledes han intetanende dræber sin bror Balder med en pil af misteltenen, som Loke får ham til at afskyde. I eddadigtene fremstilles Høder som den ansvarlige for drabet, og den kun én dag gamle søn af Odin, Vale, hævner Balder ved at dræbe Høder.

Hos Saxo er fremstillingen helt anderledes: Høder er konge og helt, Balder skurk i et kærlighedsdrama om den smukke Nanna.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig