Midgård er i nordisk mytologi den del af verden, hvor menneskene bor. I centrum af Midgård ligger gudernes Asgård, og uden om Midgård, adskilt ved hegn, er jætternes Udgård.

Faktaboks

Etymologi
Ordet Midgård kommer af oldnordisk Miðgarðr, af mið- 'i midten' og garðr 'gærde', her måske i betydningen 'værn, borg' eller 'jord'; beslægtet med gotisk midjungards 'verden'.

Ifølge Snorres skabelsesberetning dannedes Midgård ved, at guderne Odin, Vile og Ve slog urjætten Ymer ihjel og brugte hans krop som materiale. Menneskenes Midgård blev herved kosmos, den velordnede verden, i modsætning til jætternes kaotiske Udgård.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig