• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Yggdrasil

Oprindelig forfatter JPS Seneste forfatter Redaktionen

Yggdrasil, Lærad, Mimameid (Mimers træ), i nordisk mytologi verdenstræet, der udgør den nordiske variant af den universelt udbredte forestilling om verdens akse (lat. axis mundi). Det befinder sig i midten af verden, og med sin krone og rødder omfatter det hele det kosmiske rum. Det fungerer også som tidsmåler, idet der hentydes til det som frø i tidernes begyndelse og som skælvende af ælde hen imod Ragnarok.

Ordet Yggdrasil, oldn. Yggdrasill, betyder måske 'den skrækkeliges, dvs. Odins, hest'.

Yggdrasil har en nær forbindelse til en eller flere kilder (Urds Kilde, Mimers Kilde og Hvergelmer), og træ og kilde ses også i kulten at have udgjort et sammenhørende par. Benævnelsen Yggdrasil skyldes formodentlig, at det var i dette træ, Odin hængte sig selv for at tilegne sig hemmeligheder fra underverdenen, sådan som det findes beskrevet i Hávamál. Se også træ (symbolik).



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. Yggdrasil Marker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik