Vølve er en spåkone i førkristen nordisk religion.
Staven var en del af vølvens udrustning og anvendtes under sejden, den magiske handling. I Vølvens spådom, eddadigtningens centrale digt, lægges visionen af det samlede verdensforløb i munden på vølven. Vølvens viden skyldes dels hendes opvækst hos jætterne i Udgård, dels hendes evne til i ekstase at skue ind i fremtiden.
I Erik den Rødes saga, nedskrevet før ca. 1250, beskrives nordbokolonien på Grønland kort før år 1000. Centralt står en beskrivelse af vølvens særprægede udstyr, udseende og magiske praksis.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.