Kristus er i Det Nye Testamente både en titel og, i Paulus' breve, et egennavn. Som titel optræder formen messias ikke i Det Gamle Testamente og kun to gange i Det Nye Testamente (Johannesevangeliet, 1,41; 4,25).

Faktaboks

Etymologi
Betegnelsen Kristus er den latinske form af græsk Christos, oversættelse af hebraisk hamashiah 'messias', 'den salvede'.

Salvningen hentyder til Guds ånds nærvær (Lukasevangeliet, 4,18; Esajas' Bog, 61,1), og Kristus betegner Jesus som opfyldelsen af Det Gamle Testamentes forventning om en kommende frelserskikkelse.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig