Lukasevangeliet er det tredje af de fire evangelier i Det Nye Testamente, og sammen med Matthæusevangeliet og Markusevangeliet et af de tre synoptiske evangelier.

Indhold

Lukasevangeliet indledes med en fortale og en tilegnelse til en i øvrigt ukendt Theofilus. Derpå følger barndomshistorien, hvor der bl.a. fortælles om såvel Johannes Døberens som Jesu fødsel (1,5-2,52); indledningen til Jesu offentlige virke (3,1-4,30); Jesu virke i Galilæa (4,31-9,50); den såkaldte rejseberetning, hvori der berettes om Jesu virke på vejen fra Galilæa over Samaria til Jerusalem (9,51-19,27); indtoget i Jerusalem og hans virksomhed dér (19,28-21,38); lidelseshistorien (22,1-23,23) og opstandelsesberetningerne, inklusive en himmelfart (24,1-52).

Kilder

Forfatteren til Lukasevangeliet synes at have kendt og i vid udstrækning benyttet Markusevangeliet; desuden har han adskilligt stof, som han har fælles med Matthæusevangeliet. Tidligere var det en almindelig antagelse, at det skyldtes, at de to forfattere ud over Markusevangeliet havde endnu en kilde til fælles. I dag er der en voksende tendens til at regne med, at det fælles stof skyldes, at forfatteren til Lukasevangeliet også kendte og brugte Matthæusevangeliet. Endelig er der en række beretninger, som kun findes i Lukasevangeliet, fx Juleevangeliet (2,1-20), lignelserne om den fortabte søn (15,11-32), om den rige mand og Lazarus (16,19-31) og om tolderen og farisæeren i templet (18,9-14). Om det stammer fra andre kilder eller fra evangelieforfatteren selv, er omdiskuteret.

Første del af et tobindsværk

Lukasevangeliet adskiller sig fra de tre øvrige evangelier ved at være første del af et dobbeltværk, hvis anden del udgøres af Apostlenes Gerninger (jf. ApG 1,1, der taler om en første bog). Det fremgår ikke af dobbeltværket, hvem forfatteren er, men der herskede tidligere en vis tiltro til den tradition, der nævner Paulus' rejseledsager og medarbejder Lukas som forfatter. Nyere forskning hælder dog til så sent et affattelsestidspunkt, at det helt udelukker denne mulighed.

Under alle omstændigheder synes forfatteren at være en ikke-jødisk Kristus-troende; han undgår aramæiske ord, benytter i udstrakt grad den græske Septuaginta-oversættelse af Det Gamle Testamente og behersker tydeligvis det græske sprog, idet han samtidig lægger sig op af Septuagintas sprogbrug. Lukasevangeliet er skrevet til en menighed bestående af ikke-jødiske Kristus-troende. Hvor det tidligere var almindeligt at regne med, at Lukasevangeliet og Apostlenes Gerninger blev til i 90'erne, går tendensen i dag til at tidsfæste tilblivelsen til engang efter 130 eller måske endda 140. Det kan begrundes med, at det ikke er bevidnet før, samt med den kirkelige og teologiske situation, værket synes at forudsætte. En nærmere bestemmelse af affattelsesstedet er derimod ikke mulig, men Rom har været foreslået.

Værkets genre

Trods indledningen (1, 1-4), koblingen med profanhistorien (fx 3, 1-2) og det forhold, at anden del af dobbeltværket har karakter af en skildring af den ældste kirkes historie (jf. Apostlenes Gerninger 1,8), er forfatteren ikke at betragte som historiker i traditionel forstand, selv om han lægger op til en sådan forståelse. Han skriver frelseshistorie og er som de øvrige evangelieforfattere frem for alt teolog. Af karakteristiske træk i hans teologi afspejles i Lukasevangeliet (ofte tydeligere i Apostlenes Gerninger) en accentuering af universalismen, fx føres Jesu slægtsregister tilbage til Adam (3,38), og evangeliet og frelsen gælder alle; en eskatologi, der giver plads for kirken; en betoning af Helligåndens virke; en særlig opmærksomhed om de fattige, de ringeagtede, herunder samaritanerne, og kvinderne.

Kirkeåret med jul, påske, himmelfart og pinse er en afspejling af det centrale begivenhedsforløb i dette dobbeltværk, der i øvrigt endelig også har spillet en afgørende rolle for vores tidsregning ved dels at give et konkret årstal (kejser Tiberius' 15. regeringsår, dvs. år 29 e.Kr.) for Johannes Døbers fremtræden (Luk 3,1), dels at oplyse, at Jesus på det tidspunkt var omkring de 30 (Luk 3,23).

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig