Soltemplets Orden var en religiøs bevægelse grundlagt i Schweiz af Luc Jouret (1947-1994) omkring 1983.

Faktaboks

Også kendt som

Order of Chivalry Solar Tradition, Solar Tradition

I oktober 1994 begik det store flertal af gruppen selvmord, mens andre blev dræbt. I alt omkom 53 mennesker. I årene efter 1994 har enkelte af bevægelsens tilbageværende tilhængere også begået selvmord.

Gruppens lære var esoterisk og baseredes på en blanding af mange forskellige religiøse traditioner. Midt i 1980'erne talte gruppen knap 300 personer i Schweiz, Frankrig og Canada, fra 1992 kun ca. 100.

I dag er organisationen formentlig afviklet.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig