Arigo, pseudonym for José de Freitas, 1921-1971, brasiliansk healer, oprindelig minearbejder og daglejer. Arigo blev kendt for at foretage operationer i løbet af sekunder og for at stille korrekte diagnoser for henimod 300 patienter daglig. Der findes flere filmoptagelser af hans virksomhed, men kontrollerede videnskabelige undersøgelser blev aldrig foretaget.