Apollonia, helgen, død i Alexandria ca. 249. I en lokal forfølgelse af kristne blev hun ifølge en samtidig kilde maltrakteret og fik slået tænderne ud. Fast i sin tro gik hun selv på bålet og led martyrdøden. Hun er skytshelgen mod tandpine.