Faktaboks

Klemens af Alexandria

Titus Flavius Clemens

Født
Athen
Død
Lilleasien
Levetid - kommentar
død før 215; fødestedet kendes ikke med sikkerhed.
Klemens af Alexandria
Af .

Klemens af Alexandria var en oldkirkelig teolog og filosof, en af de første store teologer i kirkens historie. Efter rejser omkring Middelhavet slog han sig ned som fri kristen lærer i Alexandria, hvorfra han flygtede under en kristenforfølgelse i 202 eller 203. Byen var på den tid et center med stor indflydelse på vestlig og østlig religiøsitet og filosofi, og her ville Klemens fremlægge kristendommens indhold uden helt at afvise den hedenske filosofi.

Klemens' forfatterskab

Klemens af Alexandrias hovedværker, der alle er skrevet på græsk, er (med latinske titler) Exhortatio ad græcos (Formaningstale til hedningene), Paedagogus (Pædagogen) og Stromateis (Tæpperne). Derudover kendes Quis dives salvetur? (Hvem er den rige, der skal frelses?) samt en række fragmenter, Excerpta ex Theodoto, Eclogae Propheticae og Hypotyposeis.

Exhortatio ad græcos

Exhortatio ad græcos (Formaningstale til hedningerne) udgør en kristen polemik imod den hedenske mysteriekult. Som hos andre kristne apologeter bygger kritikken af hedensk religion på en forestilling om, at Gud som skaber er utilgængelig for menneskeskabte afbildninger. Dog har den græske filosofi værdi for så vidt den forholder sig kritisk til hedensk mytologi og religiøsitet. Især Platon roses af Klemens for sine indsigter i Guds ubegribelighed. Vil hedningerne have del i Gud, må de imidlertid lytte til "den nye sang", som er åbenbaret af det guddommelige logos i Kristus.

Paedagogus

Paedagogus (Pædagogen), et værk i tre bøger, handler om kristen moral og levevis. Det er dermed en vigtig kulturhistorisk kilde til datidens dagligliv. Kristus, der er Guds åbenbarede logos (ord eller fornuft), fremstilles som en pædagog, der opdrager mennesker til et liv i overensstemmelse med den guddommelige fornuft. Klemens' moralfilosofi er i høj grad influeret af samtidens stoiske og platonske skoler. Selvkontrol, mådehold og ulidenskabelighed er grundlæggende dyder, men også den kristne kærlighed og fællesskabets betydning spiller en rolle.

Stromateis

Stromateis (Tæpperne), et meget omfattende skrift i otte bøger, er et af oldkirkens dristigste projekter: en vandring gennem filosofi og religion, hvor Klemens taler om, at også kristendommen ejer en højere indsigt ud over troen. Værkets titel skyldes Klemens' eklektiske tilgang, der med fuldt overlæg fremstiller filosofiske og teologiske sandheder i en usystematisk og associerende form. Sandheden kan altid kun fremstilles i allegorier og metaforer, forklarer Klemens. Gud er i sig selv ubegribelig, men har historisk været kendt indirekte af både hedninger og jøder, og nu endegyldigt i Kristus. Med sin vægtlægning på Guds ubegribelighed og uudsigelighed er Klemens et tidligt eksempel på såkaldt apofatisk eller negativ teologi i den kristne tradition.

Klemens er den eneste oldkristne teolog, der har brugt ordet gnostiker i positiv betydning, nemlig som modsætning til de kætterske gnostikere, som han kritiserer. Klemens kan ses som en original, dialektisk, labyrintisk tænker, der vil fastholde kristendommen som en enhed af klar sandhed og hemmelighedsfuldt mysterium.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig