• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Tertullian

Oprindelig forfatter RNoe Seneste forfatter Redaktionen

Tertullian, Quintus Septimius Florens Tertullianus, ca. 160-ca. 222, oldkirkelig teolog fra Nordafrika; den ældste af de latinske kirkefædre. Som søn af en romersk embedsmand fik han en høj juridisk uddannelse og arbejdede i Rom med juridiske sager, indtil han i moden alder bekendte sig til kristendommen, blev presbyter og formentlig herefter flyttede tilbage til Karthago.

I sine 31 overleverede værker behandler han alle oldkirkens centrale spørgsmål og sætter med sin juridiske og terminologiske skoling et stærkt præg på især kristologi, treenighedslære og forståelsen af sakramenterne. Hans forfatterskab kan deles i apologetiske, polemiske og disciplinære skrifter. Med hans Apologi når forsøget på at hævde den kristne læres overlegenhed over græsk og jødisk kultur et litterært klimaks som henvendelse til de kristne og som opfordring til hedningenes omvendelse. I de polemiske skrifter, oftest rettede imod gnostiske idéer og forfattere (fx Mod Markion), udfoldes en lære, der længe fremstod som kirkens rette, fx om Gud i Mod Hermogenes, om Kristus i Om Kristi kød, om skabelsen, genopstandelsen og dommen i Om kødets genopstandelse og om treenigheden i Mod Praxeas. Senere skrifter, fx Om bod, Om mådehold og Til martyrerne, udtrykker krav om streng kristen askese og taler med bestemthed om bl.a. dåbens forpligtelser og dødssyndernes uoprettelighed.

Efter 205 forlod Tertullian kirken til fordel for den profetisk inspirerede montanisme, men trods dette kætteri forblev han op gennem oldkirke, middelalder og renæssance en indflydelsesrig skikkelse.