modalisme

Modalisme er en teologisk retning fra 200-tallet og frem, der opfatter Gud Fader, Søn og Helligånd som tre forskellige fremtrædelsesformer for Gud, dvs. måder, hvorpå Gud kan vise sig, og ikke som egentlige personer i guddommen.

Begrundelsen for modalismen var en stærk betoning af Gud som enehersker, såkaldt monarkianisme. Opfattelsen kendes fra Tertullians polemiske værk mod teologen Praxeas, der forsvarede en form for modalisme, ligesom den kendes i en senere form fra Sabellius. I begge tilfælde blev forestillingen om Fader og Søn som fremtrædelsesformer for Gud forbundet med patripassianisme, dvs. det, at Faderen led korsdøden ligesom Sønnen.