Monoteletisme er en oldkirkelig lære i 600-tallet, ifølge hvilken Kristus har både en guddommelig og en menneskelig natur, men kun én vilje og udfoldelseskraft (gr. energeia). Kristi enhed blev hermed fastholdt, hvilket var afgørende i den byzantinske kejser Herakleios' forsøg på at tilnærme sig de monofysitiske menigheder, der var truet af den arabiske invasion. Monoteletismen blev fordømt på koncilet i Konstantinopel i 680-681.

Faktaboks

Etymologi

af mono- og afledning af thelein 'ville' og -isme

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig