• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

monoteletisme

Oprindelig forfatter RNoe Seneste forfatter Redaktionen

monoteletisme, (af mono- og afledn. af thelein 'ville' og -isme), oldkirkelig lære i 600-t., ifølge hvilken Kristus har både en guddommelig og en menneskelig natur, men kun én vilje og udfoldelseskraft (gr. energeia). Kristi enhed blev hermed fastholdt, hvilket var afgørende i den byzantinske kejser Herakleios' forsøg på at tilnærme sig de monofysitiske menigheder, der var truet af den arabiske invasion. Monoteletismen blev fordømt på Konstantinopelkoncilet i 680-681. Se også dyoleter.