Angela di Foligno, ca. 1248-1309, italiensk mystiker. Efter sin ægtemands død hengav hun sig til et liv i fattigdom og bøn for i 1291 at indtræde i franciskanernes tredjeorden, dvs. lægorden. Hun havde adskillige visioner, ofte med tilknytning til nadveren. Saligkåret i 1693.