Faktaboks

Elisabeth af Thüringen

Elisabeth af Ungarn; den hellige Elisabeth

Født
7. juli 1207, det daværende kongerige Ungarn
Død
17. november 1231, Marburg, i dag i den tyske delstat Hessen
Levetid - kommentar
Ifølge nogle kilder blev Elisabeth født i Poszony, det nuværende Bratislava i Slovakiet; ifølge andre på slottet Sárospatak i det nordlige Ungarn tæt på Miskolc

Elisabeth af Thüringen var datter af kong Andreas 2. af Ungarn (ca. 1177-1235). Hun ægtede Ludwig 4., landgreve af Thüringen (1200-1227), men efter hans død blev hun fordrevet fra hoffet og blev senere tjenestepige hos det katolske ordenssamfund franciskanerne, hvor hun plejede syge og fattige. Hun blev helgenkåret i 1235.

Elisabeths liv

Som barn blev Elisabeth i 1211 sendt til Wartburg i Thüringen og forlovet med landgreve Hermann 1. af Thüringens dengang niårige søn af samme navn. Allerede i 1216 døde hendes forlovede imidlertid og året efter faderen, men en bror til hendes forlovede, Ludwig 4., overlevede og overtog i 1218 landgrevskabet Thüringen. Ludwig blev i 1221 gift med Elisabeth, som han fik tre børn med, før han i 1227 døde i Brindisi på det 6. korstog.

Herefter blev Elisabeth fordrevet fra hoffet af sin svoger Heinrich Raspe, der overtog regentskabet for hendes umyndige søn Hermann. Hun søgte i 1228 tilflugt i Marburg hos sin skriftefader, Konrad af Marburg (1180-1233), som pålagde hende streng askese og absolut fattigdom. Et forlig mellem svogeren og Elisabeths familie sikrede hende visse midler og frihed til at hellige sig sit religiøse kald.

Sine sidste år tilbragte hun som medlem af franciskanernes tredje orden (sekularorden) med som simpel tjenestepige at tage sig af syge og fattige i det af hende selv stiftede hospital i Marburg. Især viede hun sig plejen af spedalske og børn.

Efterliv

Kort efter Elisabeths død i 1231 arbejdede Konrad af Marburg energisk for hendes helgenkåring, og der blev indsamlet en del dokumentation, der efter krav fra Rom blev yderligere suppleret og uddybet. Efter Konrads død tog den Tyske Orden sig af sagen, og pave Gregor 9. helgenkårede hende i 1235.

Hendes pragtfulde gravmæle i Elisabeth-kirken i Marburg findes stadig, men graven har været tom, siden Philipp af Hessen i 1539 lod hendes jordiske rester begrave et ukendt sted for at standse helgendyrkelsen.

En række katolske kvindelige ordener (Elisabethsøstrene), der helliger sig syge- og børnepleje, har navn efter Elisabeth af Thüringen.

Legender om Elisabeth

En af de mest elskede legender, der knytter sig til hendes navn, fortæller, at hun sneg sig til at give flere almisser til de fattige, end hendes mand fandt passende. En dag overraskede han hende med en kurv brød under armen på vej til at uddele dem til de fattige. På spørgsmålet, hvad hun skjulte i kurven, svarede hun "roser", og da han løftede klædet, der dækkede kurven, forholdt det sig virkelig sådan. Hun afbildes ofte med en brødkurv og en vinkande eller med en kurv med roser (jævnfør legenden). Der kan også sidde en tigger eller spedalsk ved hendes fødder.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig