Frans fra Sales, fr. François de Sales, 21.8.1567-28.12.1622, fransk teolog, født i Savoyen; katolsk biskop af Genève fra 1602. Konfrontationen med calvinisterne forblev et hovedanliggende for ham, samtidig med at han vandt sig en position som prædikant og sjælesørger. Kristen fuldkommenhed ses ikke som betinget af klosterlivets isolation, men gælder som anvisning for ethvert menneske på dets i samfundet givne plads. Han stiftede den kvindelige orden Ordre de la visitation de Notre Dame (salesianerinderne). Helgenkåret i 1665; ophøjet til kirkelærer i 1877.