• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Ignatius af Loyola

Oprindelig forfatter CB-N Seneste forfatter Marie-Louise Hammer

Ignatius af Loyola, Jesuiterordenens grundlægger, malet mange år efter sin død af Rubens. Med sin venstre hånd holder han en latinsk indskrift, som begynder Ad maiorem Dei gloriam 'Til Guds større ære', der er jesuitternes motto. Maleriet findes i Musee de Sibiu i Rumænien.

Ignatius af Loyola, Jesuiterordenens grundlægger, malet mange år efter sin død af Rubens. Med sin venstre hånd holder han en latinsk indskrift, som begynder Ad maiorem Dei gloriam 'Til Guds større ære', der er jesuitternes motto. Maleriet findes i Musee de Sibiu i Rumænien.

Ignatius af Loyola, Iñigo Lopez de Onaz y Loyola, 1491-31.7.1556, spansk teolog, grundlægger af Jesuiterordenen. Ignatius, der var af baskisk adelsslægt fra slottet Loyola, blev som officer i vicekongen af Navarras hær såret under forsvaret af Pamplona 1521 og var halt resten af livet; som rekonvalescent ville han gerne læse ridderromaner, men Loyolas slotsbibliotek indeholdt kun fromme bøger, og han omvendtes ved læsning af Jesuslevned og helgenlegender. Under et ophold hos dominikanerne i Manresa besluttede han at blive stridsmand for Herren og at stille sin vilje til rådighed for den lidende Jesus og kirken.

Som mystiker tilhørte Ignatius en asketisk spansk tradition med rødder i stram klosterdisciplin. Han systematiserede sin mystik ved fremhævelse af viljen, understøttet af stadig øvelse. Hertil tjener hans bog, Exercitia spiritualia (paveligt godkendt 1548, Åndelige øvelser). Væsentligt for Ignatius er, at det indre, kontemplative liv danner baggrund for et udadvendt, aktivt liv. Denne aktivitet blev grundlaget for den effektivt organiserede orden, jesuitterne.