En abbed er i den romerskkatolske kirke forstanderen for et munkekloster. En abbedisse erforstanderinden for et nonnekloster. Abbeder, hhv. abbedisser, vælges til livsvarigt embede, i nogle ordener dog på åremål.

Faktaboks

Etymologi
Ordet abbed kommer af oldengelsk abbod fra latin abbas fra syrisk abba 'munk, fader'.

Ifølge Benedikt fra Nursias munkeregel (se Benediktinerreglen) er en abbed munkenes åndelige fader og klostrets ældste. Han er magister, dvs. læremester for munkene. Som Kristi stedfortræder og forvalter af Guds hus kaldes han dominus et abbas 'herre og abbed'. Ligesom Kristus er han den gode hyrde for sin hjord. Abbeden er desuden klostrets leder; små klostre ledes dog ofte af en prior. I munkeløftet lover munkene abbeden pietas, reverentia, oboedientia og caritas, dvs. loyalitet, ærbødighed, lydighed og kærlighed.

Til en abbeds særlige værdighedstegn hører ring, pectorale, dvs. "brystkors", mitra, dvs. "abbedhue", og stav. For lederen af en kongregation anvendes de konstitutionelle betegnelser archiabbas 'ærkeabbed', abbas praeses 'præsiderende abbed' eller abbas generalis 'generalabbed'. Den øverste leder af en munkeorden kaldes abbas primas 'abbedprimas'.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig