Knud Lavard skildret af ukendt kunstner, uden år.

Knud Lavard blev skytshelgen for de mange Knudsgilder, som var sammenslutninger af danske købmænd rundtom i Østersøområdet og i danske byer.

.

Helgen, et menneske, som har efterfulgt Kristus på en særlig måde, og som ved udgydelse af sit blod eller ved udøvelse af heroiske dyder har aflagt et fremragende vidnesbyrd for Himmeriget.

Faktaboks

Etymologi
På latin sanctus sancta 'hellig mand', 'hellig kvinde'.

Fra Stefanus (Ap.G. 7,54-60) over oldkirkens martyrer til vore dages trosvidner har den katolske kirke og de ortodokse kirker dyrket helgenerne som vidner om Kristi hellighed i kirken. De anses for at være forbedere i Himlen. Helgener har ingen plads i de protestantiske kirker.

Forskellige tider har fostret forskellige typer af helgener: eneboere, konger, ordensstiftere og mystikere. Siden oldkirken har de kristne besøgt helgenernes grave og fejret messen, især på dødsdagen, som samtidig er dagen for deres fødsel som helgen.

Alteret i enhver katolsk kirke omslutter helgenrelikvier, og det skal ses i lyset af denne tradition. Den katolske kirkes danske helgener er Knud 4. den Hellige, Knud Lavard (først mirakler ved grav og drabssted afslørede deres hellighed), Kjeld fra Viborg og Vilhelm af Æbelholt, mens Niels Stensen blev saligkåret i 1988, et trin på vejen til helgenkåring.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig