Mental reservation, dvs. forbehold i tankerne, betyder, at éns tanker omfatter noget andet eller mere end det, man faktisk giver udtryk for med sine ord.

Begrebet har navnlig haft plads i kasuistikken ("jesuitermoral"), men den katolske morallære har generelt anset det for etisk forsvarligt over for en instans, der ikke har ret til den fulde sandhed, eller hvor et etisk krav om hemmeligholdelse (fx i forbindelse med skriftemål) vejer tungere end det ellers almengyldige sandhedskrav.

Denne lære, hvor balancen mellem brug og misbrug er hårfin, var et aspekt af den moralteologi, som i 1600-tallet blev skarpt kritiseret af jansenisten Blaise Pascal.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig