Ley-linjer er en pseudovidenskabelig betegnelse for det fænomen, at adskillige oldtidsmonumenter, helligdomme, kirker o.l. tilsyneladende er placeret på lige linjer i landskabet.

Faktaboks

Etymologi

Første led er engelsk ley, der er en variant af lea 'mark, græsgang, ryddet land'

Ley-linjer blev først påvist og navngivet af briten Alfred Watkins (1855-1935), der i The Old Straight Track (1925) påstod, at de måtte være 4000-6000 år gamle færdselsårer. Nogle tilhængere mener, at linjerne formidler en slags jordenergi mellem megalitterne, og at denne kan måles med fx ønskekviste.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig