• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Asha Vahishta

Oprindelig forfatter BoHj Seneste forfatter Redaktionen

Asha Vahishta, (avestisk 'retsind/sandhed bedst'), et af den zarathustriske gud Ahura Mazdas aspekter, Amesha Spentaer. Asha Vahishtas fysiske fremtrædelse er elementet ilden. Ved Asha Vahishtas realisering i verden opnås paradistilstanden, hvor retfærd og sandhed råder. På nypersisk stammer ordet bihisht 'paradis' fra Vahishta.