Åbenbaringsreligioner er religioner, hvis grundlag foreligger i skreven form som en meddelelse fra guddommen, og i hvilke Gud åbenbarer sig for verden, formidlet gennem fx engle og profeter; fx Allahs åbenbaring via englen Gabriel til profeten Muhammed i islam. Jødedommen og kristendommen er ligeledes åbenbaringsreligioner.