Antropomorfisme er en betegnelse for det at opfatte og fremstille guder, overnaturlige væsener og dyr i menneskelig eller menneskelignende skikkelse.

Faktaboks

Etymologi
Ordet antropomorfisme kommer af græsk anthropos 'menneske' og morfe 'form' og -isme.

Betegnelsen anvendes også om det at tillægge naturfænomener menneskelige egenskaber og fx at forklare dyrs adfærd med menneskelige følelser og motiver.

Antropomorfisme er vidt udbredt og er repræsenteret i den religiøse kunst (se idol). Religiøs afvisning af antropomorfisme findes især inden for jødedom, tidlig kristendom og islam.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig