• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

attribut

Oprindelig forfatter BSH Seneste forfatter Redaktionen

Merkur. Giovanni Bologna Merkur; bronzestatue, 1580; Bargellomuseet, Firenze. Skulpturen, der findes i talrige udgaver, er komponeret i spiralform (serpentinata), hvilket i forbindelse med figurens elegante bevægelse og den pustende vindgud under Merkurs fødder giver indtryk af vægtløshed.

Merkur. Giovanni Bologna Merkur; bronzestatue, 1580; Bargellomuseet, Firenze. Skulpturen, der findes i talrige udgaver, er komponeret i spiralform (serpentinata), hvilket i forbindelse med figurens elegante bevægelse og den pustende vindgud under Merkurs fødder giver indtryk af vægtløshed.

attribut, tillagte egenskaber og genstande; kendetegn for gudebilleder, mytologiske figurer, abstrakte begreber o.l. Attributterne for de fire evangelister Matthæus, Markus, Lukas og Johannes er hhv. engel, løve, okse og ørn.

Katolske helgener er ofte udstyret med attributter, der undertiden er de redskaber, de blev martret til døde med, fx Laurentius med sin rist.

Ordet attribut kommer af latin attributum 'det tildelte, tillagte', perf. part. af ad- og tribuere 'yde, give'.

De ikonografiske eksempler er i øvrigt utallige: Merkurs vingede stav er hans attribut, og brugt alene kan den symbolisere handel og købmandskab; hammeren er Thors attribut; hinduguden Shiva karakteriseres ved sin trefork, mens hieroglyftegnet ankh, 'liv', er den oldegyptiske gudinde Maats attribut.

Se også symbol.