• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

ekstase

Oprindelig forfatter AWGe Seneste forfatter Redaktionen

ekstase, et centralt begreb i mystikkens historie. Ved fysiske og mentale øvelser, dans, trommeslag eller rusmidler udløses selve ekstasen, der følges af en efterglød. Ekstasens intensitet kan variere fra velvære til voldsom forløsning.

Erfaringen under ekstase varierer alt efter religiøs sammenhæng: Mystikerens sjæl forenes med Gud eller en kosmisk kraft; shamanens sjæl rejser hinsides for at tale med ånderne; præstinden besættes under seancen af guden, eller præsten opfyldes af Helligånden.

Ordet ekstase kommer af græsk ekstasis 'det at være ude af sig selv'.

Nyere forskning tyder på, at den neurokemiske baggrund for ekstase o.l. oplevelser kan være, at der i kroppen, navnlig i hjernen, kan dannes morfinlignende stoffer, endorfiner, som kan frigøres, fx under intensivt muskelarbejde.