overgangsriter

Udskillelsesfasen betegner den proces, at ritens objekt (et individ, en sag eller lignende) skilles ud fra sin vante sammenhæng og markeres som noget særligt. Det kan fx ske ved fysisk fjernelse, særlig afmærkning, fjernelse af tegn på status og identitet.

Den liminale fase betegner selve den overgang, der tænkes at finde sted. Liminal kommer af det latinske limen der betyder 'tærskel, grænse').

Denne fase kendetegnes af, at objektet nu er helt nulstillet, uden status og identitet. Det tænkes at befinde sig i et tomrum mellem sin gamle og sin nye status, i en flydende eller blød tilstand, hvor alt er muligt. I denne farlige tilstand er objektet sårbart, men netop derfor også modtageligt for en bearbejdning. Også grænserne mellem objektet og dets omgivelser kan blive flydende, og i nogle tilfælde er hele verden sat på spil i denne fase.

Det kan demonstreres i riten ved omvendte eller uhyrlige træk, fx mænd i kvindeklæder, frygtindgydende optrin, ophævelse af alle regler for god opførsel eller ved en rituel kontrol med enkeltheder. Ofte gælder der i denne fase en række tabuer og forbud mod normal og naturlig adfærd, som understreger den rituelle kontrol med det kritiske forløb.

I inkorporationsfasen indgår objektet i sin nye sammenhæng med den status og identitet, som riten har skabt. I denne fase demonstreres det ofte, at tilstanden nu atter er normal: Tabuer ophæves, og lettelse og munterhed gives til kende.

Arnold van Genneps studie af overgangsriter blev videreudviklet af bl.a. Victor Turner, der behandlede de symbolske forhold i den liminale fase og dens potentiale for social forandring.