Tabu er oprindelig et polynesisk religiøst begreb, der betegner et forbud udstedt af nogen, som er mægtigere end en selv, fx guder, høvdinge, forfædre eller forældre.

Faktaboks

Etymologi
Ordet tabu kommer fra det polynesiske sprog tonga tapu 'ukrænkelig, forbudt, afgrænset'.

Det anvendes oftest i forbindelse med madlavning og spisning for at forhindre sammenblanding af sociale og religiøse kategorier. Sociale grupper, klasser eller personer kan være tabu for hinanden, fx svigermor-svigersøn eller søskende. De strengeste tabuer opstår i forbindelse med religiøse ritualer og ceremonier og i forhold til døden.

Tabu og noa

Over for tabu står begrebet noa, at være almindelig eller tilladelig: Menstruationshytten er tabu for mænd, men noa for menstruerende kvinder. Tilsvarende adfærdsregler er kendt i talrige andre kulturer og religioner, jf. fx kønssprog.

Tabu er forbud

Siden James Cook beskrev begrebet på sin tredje rejse (1776-1779), er tabu indgået i mange sprog som begreb for noget, der besidder en hellighed eller kraft, der gør det farligt eller forbudt at berøre eller omtale. Som sådan er det anvendt i religionsvidenskaben, antropologien og psykologien; heraf er ordets brede, dagligdags betydning afledt i forbindelse med brug af bestemte "tabubelagte" ord eller omtale af socialt uacceptable fænomener, fx af seksuel art eller vedr. døden. Hvad der således anses for tabu, kan være forskelligt over tid og mellem socialgrupper.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig