Faktaboks

John Eliot
Født
1604, Witford, Hertfordshire, England
Død
21. maj 1690, Roxbury i Massachusetts (nu i USA)
Levetid - kommentar
Fødselsåret er omtrentligt

John Eliot var engelsk presbyteriansk teolog og missionær i Nordamerika.

Eliot rejste til Amerika som præst for de engelsktalende kolonister, men helligede sig snart kristen mission blandt den oprindelige befolkning i Massachusetts. Dette skete før grundlæggelsen af egentlige protestantiske missionsorganisationer, og Eliot er blevet kaldt den første evangeliske missionær.

Han oversatte Bibelen til lokalsproget massachusett (i dag også kendt som wampanoag) og uddannede flere medlemmer af lokalbefolkningen til præster og lærere. I oprettelsen af landsbyer for de nydøbte foregreb han senere missionsarbejde. Bekæmpelse af den indianske befolkning fra mange af hans medkolonisters side bevirkede dog, at Eliots indsats ikke fik blivende betydning.

Samtidig bragte hans vision om et valgt religiøst styre i Storbritannien ham på kant med de øvrige kolonister.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig