Porto Novo Missionen er en dansk kristen missionsvirksomhed i havnebyen Porto Novo, nutidens Parangipettai, i Sydindien.

En af missionæren Eduard Løventhals tidligere medarbejdere, Anne Marie Petersen (1878-1951), solidariserede sig med den indiske selvstændighedsbevægelse, efter at hun i 1917 havde mødt Mahatma Gandhi. Efter sit brud med Det Danske Missionsselskab åbnede hun i 1921 pigeskolen Seva Mandir (på hindi 'tjenestens tempel'), der skulle være en kristen, indisk-national skole.

Skolen i Porto Novo blev ikke tilsluttet nogen konfession, fordi Porto Novo Missionen forventede, at en kirke med folkeligt indisk præg skulle vokse frem. Efter Anne Marie Petersens død fortsatte skolen under indisk ledelse, stadig støttet fra Danmark af grundtvigske kredse.

Den danske Porto Novo Mission blev nedlagt i 2007, men Seva Mandir eksisterer fortsat med ca. 2000 elever fra børneskole til seminarium (2020).

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig