Tranquebarmissionen var en protestantisk mission i Sydindien oprettet i 1705 på initiativ af tyskeren A.H. Francke fra Halle med Frederik 4's støtte. Missionen er derfor også kendt som Den danske Halle-mission.

Organisationen, der i Tranquebar blev opbygget af missionæren Bartholomäus Ziegenbalg, var den første vedvarende protestantiske mission og blev et forbillede for senere luthersk ydre mission.

Missionen var formelt under Missionskollegiet fra 1714, men meget af initiativet og strategien kom fra Tyskland. Efter en længere nedgangsperiode blev missionen i 1847 efter Danmarks salg af Tranquebar overtaget af den tyske Leipzigmission.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig