Johann Honter, 1498-1549, tysk humanist og reformator. Efter studier i Wien, Regensburg, Kraków og Basel arbejdede han i fødebyen Braşov i Siebenbürgen for skolevæsenets reform i humanistisk ånd og gik siden ind for en evangelisk reformation (1542-43). Honter skrev bl.a. en latinsk grammatik, en lærebog i kosmografi, der kom i 30 oplag, og evangeliske håndbøger.