Johann Valentin Andreä, 1586-1654, tysk evangelisk-luthersk teolog, sønnesøn af Jakob Andreä, påvirket af Johann Arndts mystik; som ung forfattede Andreä de første rosenkreutzerskrifter. Han virkede senere i høje kirkelige embeder for fornyelse af den evangelisk-lutherske kirke i Württemberg, og han fik betydning for den senere pietisme. Andreäs hovedværk er en utopi om den kristne mønsterstat, Rei publicae christianopolitanae..., 1619.