Faktaboks

Jürgen Moltmann
Født
1926

Jürgen Moltmann, f. 1926, tysk evangelisk teolog, professor i Tübingen 1967-96. I bogen Theologie der Hoffnung (1964) og i det efterfølgende forfatterskab, navnlig Der gekreuzigte Gott (1972) og fem bind systematiske bidrag til teologien (1980-95), tolker han den kristne fortælling i lyset af håbet om en ny skabelse.

Navnlig i de tidlige værker forbindes håbet om, at denne verden kan gøres ny i Guds rige, med en befrielsespolitik, båret af sociale bevægelser, der opfattes som formidling mellem tro og historie, kirken og den moderne verden.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig