• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

fideisme

Oprindelige forfattere CHKo og FF-J Seneste forfatter Redaktionen

fideisme, (af lat. fides 'tro' og -isme), afvisning af at bringe fornuften ind i troens verden. I katolsk teologi repræsenteres fideisme af traditionalismen, som lader fornuften underkaste sig kirkens tradition (Bonald, Lamennais), eller af modernismen, som i lyset af det relative element i dogmernes formulering hævder, at sandheden alene erkendes af troen uden fornuftens mellemkomst; dette blev fordømt af 1. Vatikankoncil.

I protestantismen er fideisme en fremhævelse af, at frelsen bygger på troserfaringen og ikke på antagelsen af en bestemt lære.

I den senere del af renæssancen er begrebet blevet brugt i forbindelse med forsøg på at karakterisere skepticismen. Montaigne afviste således muligheden for rationelt at begrunde religiøse opfattelser og holdt sig i stedet til den tro, hvori han var opvokset; han lod underforstå, at dette burde andre også gøre, således at religiøse fejder kunne undgås.