Konfession er en teologisk betegnelse for trosbekendelse og bekendelsesskrift, fx Confessio Augustana, samt konfessionskirke.

Faktaboks

Etymologi

Ordet konfession af latin confessio 'tilståelse, bekendelse', af confiteri, af kon- og fateri 'bekende'

Konfessionskirker opstod som resultat af Reformationen i 1500-tallet, og konfession bruges siden da om et helt kirkesamfund (fx den romerskkatolske kirke, de ortodokse kirker, de lutherske kirker, de reformerte kirker) i betoningen af dets forskellighed fra andre mht. lære, forfatning, fromhed, gudstjeneste osv. I overensstemmelse hermed er konfessionskundskab læren om kristenhedens konfessioner eller kirkesamfund med særligt henblik på ligheder og forskelle.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig