• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

konfirmation

Oprindelig forfatter EHar Seneste forfatter Redaktionen

konfirmation, kirkelig handling, hvor unge ved overgangen til voksenalderen bekræftes i deres dåb; i Danmark indført i 1736. Oprindelig var konfirmationen en del af dåbshandlingen, nemlig den åndsmeddelelse gennem håndspålæggelse, der fulgte efter dåben (jf. Ap.G. 8,14-16).

Ordet konfirmation er afledt af latin confirmatio 'bekræftelse', af kon- og firmare 'fæstne'.

I den romersk-katolske kirke er konfirmationen et sakramente (firmelse). Martin Luther afviste imidlertid konfirmationen som et sakramente, men bevarede den som en kirkelig skik; den er både bekræftelse af dåben og adgangsbetingelse for nadveren, og derfor kom overhøring i katekismen og de unges bekendelse til at spille en vigtig rolle.

I Danmark indførtes ved en forordning af Christian 6. en egentlig konfirmation i 1736, hvor man under påvirkning af pietismen ser den personlige omvendelse og bekendelse som handlingens centrale indhold. I modsætning til denne opfattelse fremhævede N.F.S. Grundtvig konfirmationens objektive betydning som Guds besegling (bekræftelse) af dåbspagten. Først i 1909 brød man med den pietistiske opfattelse og indførte muligheden for en konfirmation som ren velsignelseshandling uden tilspørgsel eller overhøring af konfirmanderne.

Ud over den kirkelige betydning har konfirmationen i dag en vigtig funktion som familiefest ved konfirmandens overgang fra barndom til voksenalder. I mange tilfælde vil selve festen og den efterfølgende blå mandag blive tillagt den største vægt. Se også borgerlig konfirmation.

    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. konfirmation Marker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik
  • Ekspert

    TeHa