• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

konkordieformelen

Oprindelig forfatter MSL Seneste forfatter Redaktionen

konkordieformelen, luthersk bekendelsesskrift (1577), hvis hensigt var at skabe enighed i læren blandt de lutherske.

Lærestridighederne efter Luthers død i 1546 var politisk farlige, fordi parterne fremstillede hinanden som frafaldne fra Den Augsburgske Bekendelse og dermed udelukket fra den augsburgske religionsfred (1555). Stående over for den katolske modreformation kunne denne lutherske splittelse blive skæbnesvanger. På fyrsternes initiativ gjorde teologer som Jakob Andreä og Martin Chemnitz forarbejder, som resulterede i konkordieformelen. Den består af en kort gennemgang af omstridte lærepunkter og en længere fortolkning af vigtige artikler fra Den Augsburgske Bekendelse. Man afgrænsede sig over for calvinismen, filippismen og gnesiolutheranismen, foruden naturligvis katolicismen. Konkordieformelen fik den virkning, at der skabtes ro blandt teologerne; flere end 8000 underskrev den. Den verdslige øvrigheds store indflydelse i landskirkerne blev fastslået, og modsætningen til calvinismen forstærkedes. Danmark-Norge underskrev ikke konkordieformelen.



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. konkordieformelen Marker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik
  • Ekspert

    TeHa